Skip to main content

Alsace

Den nordøstlige del af Frankrig er både smuk og spændende, og byder på en masse dejlige oplevelser og fremragende vindistrikter. De maleriske vinbyer er et eldorado for vinelskere, og hver by har sine små vingårde, som er interessante at besøge. Der er hele 7 forskellige vindruesorter 6 grønne og 1 blå. Navnene er verdenskendte som f.eks. Riesling og Gewürstraminer, også kaldet kongen og dronningen af Alsace. Pas på med prøvesmagningerne, hvis I skal kører i bil bagefter. Med udgangspunkt i de gode ferieboliger har I mulighed for fantastiske udflugter, ikke bare langs med Rhinen og vindistriktet oppe i bjergkæden Vogeserne, men også videre ud i Ardennerne eller på den anden side af floden til Schwarzwald, de sorte skove i Tyskland. 

Eguisheim

Eguisheim er en af de smukkeste Alsacebyer man kan opleve. Det gamle historiske centrum er bevaret og bindingsværkhusene, der er flere hundrede år gamle, emmer af romantik og overstråler alt andet. Fantastiske restauranter med de gode lokale retter, der henleder tanken på den tyske bondekost fremfor...Læs mere

Bergheim

Trods det tysk klingende navn ligger Bergheim faktisk i Frankrig, nærmere bestemt i Alsace. Det er en af de bedst kendte byer på vinruten, som viser vej til de mange vinproducenter i et af Europas mest eftertragtede vinområder.Læs mere