I den dejlige ferieby i Bibione, omgivet af grønne områder ligger Calycanthus. Feriestedet er af høj kvalitet og har et stort swimmingpoolområde midt i haven, og er et oplagt sted slå sig ned i ferien. Rækkehusene vender alle ind mod swimmingpoolen og lejlighederne er indrettet super fint.
Der er ca. 800 m ned til den fine sandstrand, der er velegnet til mindre børn da vandet er meget lavt. På stranden er der gjort rigtig meget for at børnene kan more sig. Der er legepladser med klatrestativer, som børnene elsker at holde "pit-stop" ved på vej ned til strandkanten.