Må vi have lov til at præsentere en af vores mest populære campingpladser ved Gardasøen? Her på Camping del Garda er der fine faciliteter, gode swimmingpools og ikke mindst direkte adgang til stranden ud mod Gardasøen.
Der er flere områder med swimmingpools på pladsen. Det ene pool område ligger tæt på receptionen og pladsens restaurant, det andet ligger helt nede ved søens bred. Her kan i nyde udsigten over Gardasøens vand mens i slikker solskin. Begge pool områder er dejligt indrettet med bassiner til store som små. Rutschebaner og plaske vand er med til at gøre Camping del Garda til en fantastisk ferieoplevelse.
På legepladsen kan I roligt lade jeres børn lege, eller måske er det i dag I skal på udflugt til den zoologiske have Parco Natura Viva, der ligger i nærheden. Udflugtsmuligheder er der mange af ved Gardasøen og det anbefaler vi, at i benytter jer af.