Hvis jeres største ønske er at holde en skøn familieferie ved den toscanske kyst, så kan I få jeres ønske opfyldt på Camping Free Beach. Campingpladsen har et dejligt poolområde med 2 bassiner. De mindste børn kan lege i det lille bassin, hvor vandet ikke er ret dybt, medens de større kan boltre sig i det store, dybere bassin.
Når I skal til stranden, så spadserer I bare de ca. 400 meter igennem en lille pinjeskov og herude ved Middelhavet er der en herlig sandstrand. Der er mange faciliteter på selve campingpladen så i virkeligheden behøver I slet ikke forlade stedet.
Men lidt skal der opleves i ferien og Camping Free Beach ligger faktisk rigtig godt for dejlige udflugter langs med kysten. Tættest på finder I den smukke, gamle vin by Castagneto Carducci, hvor I kan finde et hyggeligt Enoteca og smage den lokale vin. Eller hvorfor ikke besøge et middelaldermuseum i Volterra, ca. 1 times kørsel, nyde den storslåede natur og få en dag ud af det?