Her har vi en fantastisk børnevenlig campingplads tæt ved byen Peschiera del Garda. Vi er i den sydlige del af Gardasøen, og pladsen ligger selvfølgelig direkte ud til stranden. Det dejlige vand i søen indbyder til lange dage ved vandet, men hvis I har lyst til noget andet en dag, så er der også en flot swimmingpool på Camping Gasparina Village.
Man kan sagtens få dagen til at gå på denne plads, da programmet byder på mange varierede aktiviteter. I børneklubben kan der leges frit med de andre børn, og på legepladsen er der altid meget livligt. Der er flere boldspil man kan kaste sig ud i. Restauranten serverer herlige italienske retter, og selvfølgelig e der pizzaer i alle afskygninger. Der er gode køkkenfaciliteter i boligerne, så det er godt at der findes et lille supermarked, hvor man kan købe det mest nødvendige. Tæt på Camping Gasparina Village, ja blot 1 kilometer, finder i den store forlystelsespark Gardaland.