Wauw, nu kører det for dem på denne fantastiske campingplads i Vias – Sydfrankrig. Et stort poolanlæg med rutchebaner og hele hurlumhejet. Sikken ferie I kan holde her. Camping Le Petit Mousse, ligger mellem Cap d’Agde og Béziers på Languedockysten. Ungerne spurter rundt på skattejagt og deltager i sportslige arrangementer, som ved en olympiade. Der er fest for teenagerne og disko for alle.
Campingpladsen byder selvfølgelig også på shows samt anden sjov og ballade. Hvad med at danse med, når Camping le Petit Mousse arrangere Vild med Dans? I kan også deltage i zumba, fitness eller yoga. Oh, man bliver så glad på en sommerdag med aktivitet. Nyd livet ved poolen med en kold cocktail i den ene hånd og en god bog i den anden. Og når det bliver for meget af det gode, så gå hen til Boules-pladsen. Der er altid nogen, der er klar til en omgang petanque.