Camping San Francesco er en dejlig campingplads direkte ud til stranden. Her kan I kan slappe af eller ligge i blød i det skønne Adriaterhav. Camping San Francesco er et godt sted at vælge når ferie skal være en succes. Stille og roligt, men dog fuld af aktiviteter. I kan også deltage en masse sportsaktiviteter i klubben Samarcanda Sport. Alle former for holdspil, og selvfølgelig kan I også spille tennis eller være med til at dyste i sejlebåde. Vi gør opmærksomme på at benyttelsen af banerne ofte er mod betaling.
Ikke mindre en 9 forskellige swimmingpools byder Camping San Francesco på. Alt fra hvinende rutschebaner (mod betaling) til hyggelige boblebade. Det der er specielt på denne campingplads er, at de enkelte pool områder er fordelt på campingpladsen således, at I uanset, hvor I bliver indlogeret, vil I komme til at bo i nærheden af en swimmingpool. Nyd livet i den tropiske pool helt nede ved stranden, eller leg med i den store Maxim pool, hvor der i løbet af dagen arrangeres alt muligt vandsjov. Adgang til 'Water Park Garden' med 4 swimmingpools, 2 vandrutchebaner, hydromassage med mere, koster per dag € 4/voksen, € 3/børn 4-8 år og er gratis for børn under 3 år.
De lokale busser holder lige udenfor receptionen, så har I ikke lyst til at flytte bilen er det nemt at komme ind til centrum af Caorle, som byder på hyggelige restauranter og spændende forretninger. Ønsker I at besøge Aqualandia i Lido di Jesolo kan I enten køre selv eller tage bussen. Her kan I nemt få en hel dag til at gå med at prøve alle de spændende forlystelser.