Man behøver ikke gå i kloster for at få en dejlig ferie. Men, her ved Gardasøen kan I opleve at Camping Toscolano er anlagt i en gammel klosterhave. Flere steder er der rester af de oprindelige mure, og det giver selvfølgelig ferien en ekstra dimension. Camping Toscolano er en rigtig flot campingplads med en stor swimmingpool, hvor alle aktiviteterne foregår i løbet af dagen. Her kan I slappe af på solsenge under parasollerne og bare nyde tilværelsen.
På Camping Toscolano finder I en restaurant som serverer smagfulde fiskespecialiteter, pizzeria og en hyggelig bar. Der er en fin legeplads og et rigt aktivitetsprogram med turneringer og aftenshows. Er I til en aktiv ferie, er her ligeledes mulighed for et spil tennis og en frisk fodboldkamp med de andre gæster.
Hvis I er mere til strand og vand, så har Camping Toscolano selvfølgelig også en sådan, så I kan bade i Gardasøen. Camping Toscolano ligger på den vestlige side af Gardasøen, og der er dejlige udflugtsmuligheder, så jeres ferie bliver både afslappende, hyggelig og interessant.