Campingferien er et af årets højdepunkter og det bliver den på Camping Vigna Sul Mar, som tilbyder mange dejlige faciliteter. Det skønne område med swimmingpools har gjort Camping Vigna Sul Mar til et populært feriested. Der er 3 forskellige pools for voksne og selvfølgelig et for de mindste, hvor de kan lege i fuld sikkerhed med mulighed for at leje liggestole. Og hvad kan man ellers forstille sig? Ja, hvad med et gang vandmassage, der gør godt helt ind i knoglerne. I vil helt sikkert savne denne del af ferien, når I tager hjem.
Noget andet, I sikkert også vil huske i de kolde vinteraftner, er den dejlige sandstrand. Her kan i sammen med andre gæster fra campingpladsen nyde livet eller deltage i Miniklubben, hvor de mindste virkelig får nogle herlige oplevelser.
Fra Camping Vigna Sul Mar er der få minutters kørsel til Comacchio, det lille Venedig, med de hyggelige kanalgader og mange smukke broer. Gå ikke glip af det ugentlige lokale marked i Comacchio eller kør på besøg i Ferrara. Den store forlystelsespark Mirabilandia i Ravenna ligger blot 50 km fra campingpladsen, og her er det nemt at tilbringe en hel dag.