Gardasøen har altid draget mennesker til at slappe af i skønne omgivelser. Romernes poeter og nutidens turister har taget ophold ved denne imponerende sø. Med frisk vand fra Alperne, masser af sol fra Posletten og en god Bardolinovin i glasset, så behøver man ikke mere, når ferien holdes på terrasserne ned mod Gardasøen. Børnene er selvfølgelig beskæftiget i en af de herlige swimmingpools på Gardasøens utallige campingpladser. Her er så mange udflugtsmuligheder, at man tror, det er løgn. Tag en tur rundt om søen med stop i de gamle byer, middelalder fæstninger og hyggelige restauranter. Der er masser af aktiviteter på søen eller i bjergene, der ligger som en skærmede vold mod det kolde nord. Gardasøen har alt, hvad man behøver. En dag i ferien skal I nok overveje at besøge det festlige Gardaland, hvor forlystelserne står i kø med oplevelser. Fra Gardasøen er det nemt at tage på udflugter til hele Norditalien. Besøg Milano, den gamle rige kulturby eller de nærliggende byer Verona med den legendariske romerske arena og Mantova med den spændende markedsdag. Eller hvad med at tage toget til Venedig, det kan sagtens lade sig gøre på 1 dag og hjemturen til Gardasøen er dejlig afslappende.