Hotel Well ligger lige ved grænsen til Slovenien i den nordlige del af Kroatien i området Krapina-Zagorje. I dette område finder I masser af kursteder, der alle byder på store udendørs poolområder og indendørs kurbade. Hotel Well er ingen undtagelse. Her finder man det store udendørs poolområde Water Planet med masser af bassiner, rutschebaner, riverflow og børnebassiner med masser af aktiviteter. Her er ligeledes indendørs pool, som man med glæde kan bruge i ydersæsonerne, eller hvis vejret en dag skulle være lidt overskyet.
På hotellet finder man restaurant Lati, hvor man kan indtage de daglige måltider, og i området finder I ligeledes den gamle villa Mihanovic Manor, som har ry for at huse en af Kroatiens bedste restauranter. I finder ligeledes en Grillbar, hvor lette måltider, grillet kød, salatretter, is og drikkevarer kan indtages i løbet af dagen. Den foretrukne bar er dog Cocktailbaren, hvor man kan nyde en drink enten ved eller sågar i poolen.
Der er selvfølgelig også en velassorteret wellness-afdeling med mulighed for dampbade, massage, sauna og meget mere. Området byder på flere muligheder for udflugter og ligeledes mulighed for at tage på en dagsudflugt til Kroatiens hovedstad Zagreb, der ligger ca. 50 km fra Hotel Well.