Limone er vel den smukkeste og mest maleriske by ved Gardasøen. Den klynger sig til bjergsiden, så det ser helt faretruende ud nedefra. Men kommer man først op til Limone, så får man en vidunderlig udsigt ud over søen. Navnet betyder citron, og der dyrkes faktisk stadig citroner i området, selv om det i princippet er for langt mod nord. Det fortæller jo blot om det varme klima, der er ved Gardasøen.