Normandiet er et af Frankrigs mest spændende og historiske områder. Det var her landgangen af de allierede styrker fandt sted i 1944. D-dagen blev starten på Nazitysklands endelige sammenbrud i foråret 1945. Området langs med kystlinjen ud mod Den engelske Kanal fik sit navn efter at danske vikinger, under ledelse af Rollo, gik i land og blev hertug over Normannernes land. I sådanne historiske omgivelser er der nok at tage sig til. Masser af attraktioner, museer, udstillinger samt de historiske slagmarker. Besøg Vilhelm Erobrerens gamle borge. Han var efterkommer af Rollo og den der i 1066 indtog England og var stamfader til det engelske kongehus. Tilbage i Normandiet nyder vi de fantastiske fiskerestauranter i de maleriske havnebyer. En skaldyrssymfoni til frokost med en god, kold hvidvin til og derefter lidt af den kendte lokale Camembert-ost. Slut af med kop kaffe og en ”avec”, f.eks. Calvados, fremstillet af de lokale æblesorter.