Skip to main content

Om Estivotravel

Velkommen til Estivotravel. Vi er stolte over at kunne byde velkommen indenfor og glæder os til at vise jer alle vores fantastiske campingpladser og ferieboliger i hele Europa.

I syntes måske, at estivo er et atypisk navn til et rejsebureau - det kan I have ret i. På italiensk betyder estivo, sommer, og er netop det vi gerne vil tilbyde jer – sommerferier i hele Europa.

Vores målsætning er, at tilbyde de bedste og mest populære campingpladser og ferieboliger i hele Europa og feriesteder vi kan stå inde for!

Med en samlet erfaring på mere end 50 år i rejsebranchen, har vi et indgående kendskab til vores destinationer, feriesteder og samarbejdspartnere. Alt sammen jeres garanti for en vellykket ferie og feriesteder der lever op til forventningerne.  

Estivotravel er stiftet af Charlotte Ahlstedt og Karsten Thygesen på en solskinsdag ved Gardasøen i Italien! Vi er tidligere kollegaer, har kendt hinanden i mere end 20 år og har en fælles passion for at finde de bedste feriesteder til de bedste priser.

Vi er ikke en fabrik og ønsker ikke at blive det! Vi driver rejsebureau efter de gode gamle principper, hvor vi gør os umage for at kende vores kunders behov og kende vores feriesteder til punkt og prikke.

Velkommen til vores verden – vi gør os umage!

 

Charlotte Ahlstedt & Karsten Thygesen