Havnebyen Porto Garibaldi er en hyggelig gammel by med gode muligheder for shopping. Der er en stigende turisme langs med stranden, som er vidunderlig. Her kan man nyde de børnevenlige hvide sandstrande og det svalende hav. Skulle I få lyst til mere vand, anbefaler vi en udflugt til det vilde vandland Mirabeach i Ravenna, ca. 35 km væk, her er de vildeste rutschebaner. Fiskebådene sejler ud tidligt om morgenen og kommer tilbage med de friskfangede fisk, lige til grillen eller en god pandestegning.