Sol Katoro ligger lidt nord for Umag på den nordlige del af Istrien. Feriestedet består af ialt 170 ferielejligheder, og i området finder I alt, hvad I har brug for under jeres ferie. Pizzeria, fast-food-restaurant, snack-bar på stranden, barer og forretninger. Der tilbydes et væld af sportsaktiviteter i området som f.eks mini-golf, beach-volley, ridning, tennis samt mulighed for at leje cykler. Der er ligeledes et stort poolområde med liggestole og børnepool. Stranden ligger ca. 300 m fra ferielejlighederne, og her er der mulighed for at prøve at stå på vandski, leje vandscootere og meget andet.
Hvis I ønsker en tur til Umag centrum og ikke har lyst til at flytte bilen, er der mulighed for at tage et lille turisttog derind. Vi kan også anbefale en udflugt til vandandet Istralandia, der ligger ca. 15 km fra Sol Katoro.