Skip to main content

Toscana

Det antikke kulturområde, som har betaget turister fra de begyndte at valfarte til Toscana for mere end 200 år siden, er stadig en italiensk attraktion. Det er ikke kun gamle historiske kulturbyer som Firenze, Siena og Pisa men også landskabet, der tiltrækker de besøgende. Her er bakker med hver sin vingård på toppen, alléerne med Cyprestræerne langs med vejen og de karakteristiske pinjetræer, som er kendetegnet for middelhavsområdet. H. C. Andersen kaldte træerne for paraplyer, lukkede og åbne, som hans egen paraply. Også de mange fine kyststrækninger har tiltrækningskraft. I den nordlige del af regionen er kysten noget af det smukkeste og mest ufremkommelige. Klipperne, afslutningen på Appenninerne, bjergkæden, der er Italiens rygrad, fortsætter ud i bølgerne i det azurblå Middelhav. Her er kysten så smuk, voldsom og skrækindjagende, at det pirrer vores nysgerrighed. I den sydlige del af Toscanakysten, syd for floderne Arno og Pisa, ligger de kilometerlange sandstrande. Feriecentre og ikke mindst campingpladser er rigt repræsenteret i denne region, og en ferie i Toscana er altid en minderig oplevelse. Husk at smage på vinen i Toscana, den er enestående.

 

Figline Valdarno

Filigne Valdarno i Toscana er omgviet af olivenlunde og vinmarker så langt øjet rækker. I dalen hvor Arnofloden løber igennem mod Firenze og Pisa, ligger Figline Valdarno. En dejlig stor by med masser af liv på torvet og gode indkøbsmuligheder. Her findes også en togstation, og det kan kun anbefales...Læs mere

Marina di Bibbona

Feriebyen Marina di Bibbona ligger ca. 10 kilometer syd for Cecina. Byen er en strandby i forlængelse af den gamle by Bibbona, som ligger længere inde på fastlandet. Som ferieby har Marina di Bibbona alt det, som man behøver på en dejlig badeferie.Læs mere

San Vincenzo

Lidt nord for Piombino ligger denne store ferieby med mange strande og campingpladser, men det er også en hyggelig by med gågade og gode restauranter.Læs mere

Sarteano

Sarteano er en fin lille by på grænsen mellem Toscana og Umbrien. Den gamle borg, som ligger på toppen af middelalderbyen, sætter sit præg på hele området. Byen har sit eget arkæologiske museum med flotte genstande fra etruskerne og romertiden...Læs mere