Toscolano ligger på den vestlige side af Gardasøen og lige midt på det man kalder ”Riviera dei Limoni”, som man kalder den nordvestlige bred af Gardasøen. Med tiden er den næsten vokset sammen med nabobyen Maderno. Det er en charmerende by med en hyggelig havn, hvorfra man kan sejle med en bilfærge tværs over søen til Torri del Benaco. Omgivelserne byder på mange udflugter, vandreture og mountainbike stier i det bakkede landskab. Det lokale marked i Toscolano finder sted om torsdagen. Her er der gode muligheder for at købe lokale produkter som vin, olivenolie og citroner.