Eden ligger omgivet af grønne områder lige ved siden af en golfbane. Ferieboligerne er en del af et stort feriekompleks med blandt andet 3 hoteller, wellness center Paradiso og masser af muligheder for at deltage i aktiviteter og for at dyrke sport. Her finder I et skønt poolområde, super velegnet til mindre børn, en legeplads samt en lille poolbar, hvor en let frokost eller snack kan nydes.
På stedet er det muligt at benytte faciliteterne på det nærliggende Park Hotel. Vi anbefaler at leje cykler og udforske den fantastiske natur, området byder på. For at gøre ferien så komfortabel som muligt og undgå stress går der flere gange dagligt en shuttlebus fra feriestedet til centrum af Peschiera del Garda, så I ikke skal flytte bilen og bruge tid og penge på en parkeringsplads.